TOP

PITCHTRÆNING

Jeg har specialiseret mig i at pitchtræne startups. 

Min baggrund som skuespiller, coach og mere end 20 års erfaring med at træne fagprofessionelle i at formidle trækker jeg på, når jeg klæder startups på til at pitche. 

Min erfaringscocktail giver dig en helt unik pitch: 

Det er en pitch der er bygget op af de centrale byggesten og samtidigt 
  • Er tilpasset netop din idé, hvad enten det er en ydelse eller et produkt. 
  • Indeholder små bidder af de personlige relevante erfaringer du har.
  • En sammenhængende historie andre bare må høre færdig.
Kort sagt, hjælper jeg dig med at finde svaret på de vigtigste udfordringer, så du kommer videre med din idé.

Klassiske udfordringer hos os som skal pitche til samarbejdspartnere, kunder eller investorer:

  • Hvordan forklarer jeg HVORFOR min idé er så god?
  • Hvordan fortæller jeg HVAD min idé er til andre professioner, så de forstår idéen på 30 sek.? 
  • Hvordan fortæller jeg om HVEM min idé er målrettet?
  • Hvordan målretter jeg pitchen til præcis den kontekst jeg står i og mit formål med at pitche der?

Kundeudtalelser:

Selected to join the InnoFounder program!

"Arne was great in helping us as a startup prepare for an important pitch. We had 2 sessions of 2 hours, where we were able to shape and practice the pitch. This valuable time led us to be selected to join the InnoFounder program!"
Sofia Popov, Microbiome Science and Founder at GUTXY

Arne hjalp mig med at gøre min pitch knivskarpt!

"For nylig vandt jeg en plads som Innofounder hos Innovationsfonden, hvilket jeg i høj grad kan takke Arne for. Han hjalp mig med at gøre mit pitch knivskarpt, så jeg kunne gribe dommernes opmærksomhed fra første sætning.  Jeg har haft 3 x 1 ½ time sammen med Arne og som resultat har jeg markant forbedret min evne til at pitche min ”Start-up-historie” der tydeliggør hvem jeg er, og hvad jeg arbejder for. Jeg vil varmt anbefale Arne til enhver, der vil forbedre deres formidling og skabe den bedste historie om deres projekt.”
Jonathan Asmund Arnesen, Bioteknolog 

Hvad tilbyder jeg dig som ønsker pitchtræning:

  • Pitchtræning for startups – enkeltpersoner eller teams
  • Workshops fra 3 – 7 timer for op til 100 deltagere

Hvad består træningen af?

Fokuserede spørgsmål og konkrete bud på, hvordan du præcis kan bygge din pitch op, så den besvarer de 3 grundlæggende HVORFOR, HVAD, HVEM på en måde, som passer til dit formål med din pitch og den kontekst du skal pitche i. 

Har du valgt individuel træning, så får du vendt og drejet alle sætninger og fokus på, hvordan du kan gribe modtagerens opmærksomhed fra første sætning. Du får svar på hvordan du med din pitch kan fortælle både om hvem du er, hvad din idé er og din mission er i en sammenhængende historie. 

Hvad bør din pitch svarer på?

HVORFOR?
Hvilket problem løser din idé, ydelse eller produkt? Og hvorfor du brænder du personligt for netop denne idé – og ikke en anden idé? 

Vi er tilbøjelige til at springe over ”hvorfor” og gå lige til idéen, men andre har brug for at forstå hvilke problemer din idé løser først – så de bliver interesserede i at høre om selve idéen.

HVAD?
Hvad er det din idé, ydelse eller produkt helt konkret går ud på? Det skal forklares så kort og præcist som muligt, så alle med en anden faglig baggrund end dig, forstår det. 

Vi er tilbøjelige til at forklare for meget, for generelt og måske teknisk om idéen, som vi naturligvis er meget optaget af og måske også har en faglig viden knyttet til. Men dem du har brug for at pitche til, som samarbejdspartnere, kunder eller investorer har ikke det samme faglige udgangspunkt som dig og samtidigt er det netop dem du har brug for at skabe forståelse hos for din idé! 

HVEM?
Det er svaret på, hvem din idé, ydelse eller produkt er rettet til og hvilke relevante kompetencer og erfaringer du / I selv har.

Vi er tilbøjelige til at tale for generelt om hvem og glemme at fortælle om vores kompetencer og relevante erfaringer. At kunne se målgruppen for idéen er særdeles vigtigt, da det er dem som skal købe og bruge ydelsen eller produktet. Især samarbejdspartnere og til en vis grad investorer er interesseret i dine kompetencer og relevante erfaringer. 

Samtidigt – når alt dette er sagt – så skal enhver pitch justeres efter den kontekst vi står i og vores formål med at pitche der og om det er en samarbejdspartner vi ønsker, en ny kunde eller en ny investor.


 

Mit fokus

Hvad får I?
  • Effekt i praksis.
  • Seriøst fokus på jeres udfordring.
  • Lette skub ud af komfortzonen.
  • Humor og kreativitet.

Hvad vil jeg?

  • Det som gør en forskel for jer.
  • Det lille smil på læben.
  • 100% nærvær.
  • Uformel kontakt.
Min baggrund som skuespiller, master i Voksenuddannelse, certificering som coach og bred erhvervserfaring siden 1994 er fundamentet.

Kontakt mig

Arne Stentoft
Krabbesholmvej 3
4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: +45 30 58 77 85
E-mail: arne@arnestentoft.dk

CVR nr.: 29058865

Følg mig på LinkedIN
Copyright © 2014 Arne Stentoft    |    Design & CMS: WebVizion

Til forsiden (FUV)